Kære læser,

jeg har i dag skrevet mit første blogindlæg på LinkedIn A new platform lets your network “praice” you! og lavet mit allerførste tweet.

Som om det ikke var nok, så har jeg også premiere på min helt nye blog. Så velkommen til et univers der kommer til at handle om alt under overskriften “intern og ekstern virksomhedskommunikation“.

WOW“, tænker du nu, “virksomhedskommunikation lyder temmelig tørt og kedelig“. Måske tænker du også, at det ikke er et emne der er relevant for dig. Men uanset, hvad du laver,  ja så arbejder du sandsynligvis for en virksomhed. Måske er virksomheden din egen, måske er det en mindre virksomhed eller en af de helt store internationale. Uanset om det er den ene eller anden type, så er virksomhedskommunikation relevant, også for dig. For vi kommunikerer hele tiden på alle mulige forskellige måder.

Så frygt ej, det bliver ikke så tørt som det lyder og der bliver lidt for en hver smag. For under overskriften gemmer sig nemlig alt lige fra kommunikation, PR, markedsføring, HR, ledelse, strategi, sociale medier, boganmeldelser, personlig udvikling og meget meget mere.

Jeg håber, at du har lyst til at følge med i, hvad der optager mig.

God læselyst:)

Christel

381089_359777664036626_100000131865587_1663686_443775147_n (2)